A Travellerspoint blog

Koorana Crocodile Farm

Efter anbefaling fra Thy-familien besøger vi Koorana crocodile farm. Vi er advaret om lugten på forhånd, som dog ikke forekom os så slem, men der er sikkert forskellige niveauer afhængig af vind og vejr. Farmen ligger 30 km øst for Rockhampton, byen der var hårdt ramt af oversvømmelser januar 2011, og hvor der vist også var krokodiller der svømmede rundt i gaderne. Ikke dem fra Koorana af, de nød blot at der var ekstra meget vand.
IMG_2316

IMG_2316

Det er saltvandskrokodiller, farmen avler, den største art i verden. Og der er sørme også en hel del store af slagsen, den største måler 5,1 meter. Tak for kaffe ! Rundvisningen fører os rundt blandt de hanner(i tilpas indhegnede vandhuller, som farmen er blevet bedt om at indfange i det fri. Disse må bruges til avl – men ikke som skind eller bøffer. Hannerne er ikke alene i deres vandhuller, de har alle en hun eller to, tre eller fire, alt efter temperament. Der er sjove historier om flere af hannerne, om hvordan de blev fanget mm, og vores guide har adskillige anekdoter i ærmet og facts at dele ud af. Fx udskiftes krokodillens tænder ca hvert andet år når de er slidt op.
IMG_2437

IMG_2437


Sikke nogen bisser, hvad med lidt tandhygiejne, makker ?

De har ca 60 tænder i munden, og nu skulle man så tro at de er gode til at tygge deres mad, men nænej, de sluger maden. Når de har fanget byttet, og de er opportunister, så de venter tålmodigt på at bygget skal komme indenfor tilpas afstand, frem for at jage byttet over større afstande, får de byttet forsvarligt fanget i gabet og slæber det med under vand. Så drukner byttet som regel, hvis det ikke allerede er udåndet. Når krokodillen (og byttet) er klar, kommer den op igen, da den ikke kan synke maden under vand. Ifølge videnskabelige bøger kan krokodiller holde sig under vand i ca 30 min, men vores guide, der i øvrigt er zoolog, oplyser at man har set krokodiller der var neddykket 1-2 timer. Cute.
IMG_2344

IMG_2344

Videre rundt på farmen ser vi reder. Her har hunnerne samlet kvas, jord og kviste og lagt deres æg. Farmen høster æggene indenfor 24 timer efter de er lagt – men det ved hunnerne ikke så de beskytter troligt rederne i de næste tre måneders tid, hvor de i øvrigt også er meget hormonelle (udløst af æglægningen). De lægger et sted ml 50-70 æg ad gangen. Efter tre måneder udruges ungerne, og deres piveri udløser hunnernes 2. Hormonsæson, hvor de passer godt på de små. Hunnerne på farmen får ikke lov at passe deres unger så de undgår at den anden hormonfase. Når ægget er ca 6-8 uger bliver kønnet udviklet. Ved temperaturer ml 31-33 grader C udruges hanner og ved temperaturer over og under udruges hunner. I det fri er der meget få af disse unger der når maturity.
IMG_2445

IMG_2445


IMG_2450

IMG_2450

IMG_2455

IMG_2455

Hos farmen har de bedre vilkår så stort set alle unger vokser til, men slagtes og bliver til både tasker, sko og bælter, og bøffer.
IMG_2410

IMG_2410


IMG_2347

IMG_2347


IMG_2379

IMG_2379

Og sidste fakta, sådan helt firkantet: ferskvandskrokodiller bliver ikke lige så store som saltvandskrokodiller – når de ser mennesker ser de fare. Når saltvandskrokodiller ser mennesker, ser de mad. Og forskellen ml ferskvands- og saltvandskrokodiller ? begge drikker kun ferskvand, men saltvandskrokodillen lever også som navnet antyder i saltvand, specielt omkring flodudløb og floddelta.

IMG_2407

IMG_2407


Selvom gutten her er over fem meter lang og farmens største kan han ikke hoppe højere – krokodiller bruger deres haler som afsæt og man har derfor gravet ned til tre meters dybde her hvor de fodrer – så undgår man at miste en arm eller blive overfaldet af en sulten krokodille, for de kan simpelthen ikke 1) hoppe højere og 2) komme op på land når der er så dybt. Smart, men man skal jo tænke på sit helbred.

Posted by helleandpeter 23:37 Comments (1)

Great Barrier Reef

i gråvejr

Man kan vel ikke rejse til Australien og så ikke besøge Great Barrier Reef. Skolernes sommerferie (altså her i Oz) sluttede for to dage siden, det er regntid og derfor absolut lavsæson for turarrangører. Vi bestiller en dagstur til revet, til Reefworld. Børnene er gratis (så dér sparede vi lige 1200 kr), men morgenen byder på tropisk regn (og så står det godt nok ned i stride strømme), hvilket ikke lover godt for vores tur. Men vi kommer ombord på katamaranen FantaSea og stikker af sted. Der er god information om bord, og masser af ekstra tilbud. Vil vi se revet fra oven fra en helikopter ? Nyde vandets klukken mens man får massage ? Prøve at scuba dive ? Alt sammen til ikke billige penge. For os er det nok at snorkle ved revet, det er første gang for både Peter og Johannes, men vi er alle meget opsatte på at komme af sted.
Sådan ser revet ud på afstand :-)
4143

4143


Og sådan ser reefsworld ud:
Aerial Reefworld

Aerial Reefworld


Efter ca 1,5 timers sejlads (der kan ikke sejles så hurtigt ml Whitsunday Islands, og der skal samles folk op ved et ø-resort undervejs) ankommer vi endelig til den permanente ponton der er fast forankret ved kanten af revet. Vi bliver instrueret i do’s og dont’s, blandt andet er der meget stærk strøm så det anbefales at man holder fast i de udspændte reb hele tiden for ikke at drive til havs mens man snorkler.
IMG_5111

IMG_5111

Det er stinger season (alt muligt der brænder, nogle giftige, både vandmænd, brandmænd, jelly box og den potentielt dødelige Irukandjii etc) så vi ifører os stinger suites der dækker hele kroppen med undtagelse af ansigtet hvor maske og snorkel fylder en del. Finder rette størrelse svømmefødder og maske, og for en sikkerheds skyld en life jacket hvis vi skulle blive udmattet undervejs. Børnene er ikke meget for det, de er jo gode svømmere, men opdager undervejs at det faktisk er meget rart at have dem på. Moderen har helt sikkert brug for life jacket og overvejer endda at nuppe et par noodles med for en sikkerheds skyld.
IMG_5118

IMG_5118


IMG_5076

IMG_5076

Og så er det ellers af sted. Vi deler os op med en voksen-et barn og svømmer af sted. Johannes har aldrig snorklet før, men det er ikke til at se, han er pro med det samme. Vi ser farvestrålende fisk, koraller, fisk, koraller, fisk og koraller. Det er dejligt med de udspændte reb, og det er en rigtig dejlig familieoplevelse hvor vi lærer at kommunikere sammen på en ny måde. Vi snorkler rundt i et par timer, og så melder sulten sig og vi svømmer tilbage til pontonen og bbq frokost. Hvem siger man ikke kan holde bbg på havet? Der er undervandskabine hvor man kan betragte fisk og dykkere, og der er en semi-submersible som sejler i pendulfart ud langs revet og tilbage igen. Der er soldæk og vandrutsjebane, souvenirshop og iskiosk og lynhurtigt er det faktisk allerede tid til at sejle tilbage til fastlandet. En dejlig dag i vandet. Her er et par billeder fra revet.
IMG_0445

IMG_0445


IMG_0408

IMG_0408


IMG_0452

IMG_0452


IMG_0386

IMG_0386


IMG_0447

IMG_0447


Lion Fish

Lion Fish

Juvenile Angel Fish

Juvenile Angel Fish

Box fish and white belly damsel

Box fish and white belly damsel


Great Barrier Reef fakta: udgøres af et netværk af ca 2900 separate rev og strækker sig over 2300 km langs den nordøstlige kystlinie. Arealmæssigt svarer det til UKs størrelse. På en gennemsnitsdag er der visibility på ca. 15 meter. Langs revet lever der over 1500 forskellige slags fisk. Man skal være meget heldig for at støde på en haj (eller uheldig). Koraller hører til samme familie som vandmænd men opbygger et skelet af limestone.

Tilbage på den nok bedste camping site so far falder vi i snak med en anden dansk familie fra Nordjylland, med en søn på 9 og en datter der lige er fyldt 8. Så er der lege- og badeaftaler, og de voksne kan udveksle erfaringer og tips til steder at besøge. Vi nupper en dag mere ved poolen og den søde familie fra Thy. Vi har brug for en fridag (ikke mindst for at få opdateret dagbogen og vasket tøj), og børnene har brug for at lege. Overraskende er det solskin og tørvejr selvom vejrudsigten ellers bød på thunder og showers. Så det er frem med UV trøjerne og solcreme. Johannes spotter en green snake, og så er lykken endelig gjort, en rigtig vild slange (som godt nok ikke er giftig).
IMG_5120

IMG_5120

HUSK: DER ER FLERE BILLEDER I GALLERY

Posted by helleandpeter 00:21 Comments (1)

Wildlife II

Wallabier og kænguruer

Vi bliver en ekstra dag ved Undara. Her vrimler med wallabier og kænguruer så vores tørst bliver slukket. Stor har skuffelsen været at de er så svære at spotte, faktisk har vi haft størst held til at se dem som road kills … men her ved Undara har de aldrig været jaget vildt, og føler sig derfor forholdsvist trygge omkring mennesker. Faktisk er der en flok på ca. tyve stykker der holder til ved vores camping site.

Så når vi åbner døren om morgenen hopper de stille og fornøjet rundt og græsser, og resten af dagen ligger de i skyggen og hviler. Vi får knipset masser af billeder og børnene er i den syvende himmel. Guiden Ross hjælper os også med at se forskel på wallabier og kænguruer. Det er ikke så meget størrelsen som vi har troet - men derimod formen på deres ører. Spidse ører er kænguruer, runde ører er wallabier. Her ved Undara ser vi Pretty Face wallabier, og East Coast kænguruer som den gode kaptajn Cook mente var de største kænguruer i Australien. Det er de ikke – men de er til gengæld de hurtigste. Både kænguruer og wallabier lever i flokke af ca. 8-10 stykker hvoraf to er fuldvoksne hanner. Så der er mange flokke der holder til her ved Undara.
IMG_2023

IMG_2023


IMG_2028

IMG_2028


IMG_2044

IMG_2044


IMG_2061

IMG_2061


IMG_2119

IMG_2119

De fleste hunner har en unge i pungen og en joey hoppende ved siden af. Lige så snart joey’en er stor nok til selv at hoppe rundt og græsse, undfanges den næste unge. Kængurumælk er det bedste immunforsvar – de små unger må selv finde dievorten selvom de i virkeligheden blot er fostre endnu. Moderens mælk beskytter dem mod sygdomme og infektioner, det er ikke mange fostre der kan overleve på denne måde. Mon ikke det gælder for de fleste pungdyr.
IMG_2087

IMG_2087


IMG_2111

IMG_2111


IMG_2115

IMG_2115


IMG_2116

IMG_2116


IMG_2117

IMG_2117


Ved poolen holder disse små papegøjer til. Det har de mest utrolige farver og er ganske nuttede at se på men meget sky. Her er de i gang med deres morgentoilette.
IMG_2136

IMG_2136


IMG_2128

IMG_2128


IMG_2138

IMG_2138

Posted by helleandpeter 23:36 Comments (0)

Undara lava tubes

Bush breakfast og pølsetyve

Vi er nu ude i bushen igen, denne gang i Queensland. Forskellen på red centre bushen og denne er at der faktisk er mange træer. I red centre var det mere småbuske, her er det træer. Og der er grønt så langt øjet rækker – for det er jo regntid. Hvis vi var kommet i vintermånederne havde der sikkert været helt anderledes goldt. Vi er ca fire timers kørsel sydvest for Cairns – de sidste 2,5 timer har det været ud ad lige veje med meget lidt trafik. Og vi er blevet introduceret til de australske road trains – lastbiler med adskillige anhængere og op til 40 meter lange. Vi er på vej til Undara for at se lava tubes, tunneller dannet af lava for 190.000 år siden, da vulkanen Undara gik i udbrud.

Men først skal vi have morgenmad i bushen. Vi rister selv brød på bålet, og den flinke dame har sørget for stegte pølser, bacon, spejlæg og naturligvis baked beans. En rigtig bush morgemad, og kaffen og teen er kogt over bålet. Vi får vores bliktallerkner og blikkopper og går i gang. Johannes går op i brødristningen med liv og sjæl og der er snart nok ristet brød til hele familien. På grenen over os sidder et par fugle og vogter og venter – ser de deres snit hapser de pølserne. Ikke bacon, toast eller æg, kun pølser. Med fyldt tallerken i den ene hånd og blikkop i den anden og et øjebliks uopmærksomhed er pølsetyven glad og min tallerken en pølse fattigere. Hold da op, de er hurtige. Peter har samme oplevelse et øjeblik senere – med gaflen på vej til munden øjner fuglen chancen og hapser løs. Børnene synes det er alle tiders. Men det hører sig vel til ved en bush breakfast! Godt smager det under alle omstændigheder og sjældent har vi fået så perfekt ristet brød :-).
IMG_2139

IMG_2139


IMG_2140

IMG_2140


IMG_2141

IMG_2141

Og så er det tid til en tur ud i fortidens hændelser. Da Undara gik i udbrud blev lava sendt ud i det omkringliggende landskab, og på grund af områdets svage hældning flød lavaen langsomt ud i fordybninger i jorden. Ret hurtigt stivnede den øverste del mens lavaen fortsatte med at flyde nedenunder, og efterhånden langsomt sivede den helt væk, hvorved disse lava tubes blev dannet. I dag er flere sektioner kollapset og derfor kan man komme ind i tunnellerne. Det er kun mindre sektioner der er åbne for offentligheden, men de strækker sig over 100 km. Samme fænomen findes også på Big Island i Hawaii, nu får vi se om vi når dertil også.

Området er nu nationalpark men tilhørte oprindelig en kvægavlerfamilie. De startede med at invitere turister på tur i slutfirserne da kvægprisen var for nedadgående – men det blev for meget for den lokale og daværende regering, så efter en compulsory acquisition er der nu nationalpark.
Man skulle tro at det evt. var aboriginies der oprindeligt havde fundet disse tunneller. Men det melder historien intet om. Da landet i sin tid blev befolket af de hvide var der kamp om ’matriklerne’. Derfor blev der sendt surveyors ud for at beskrive jordlodderne, og omhyggelige som de var, beskrev de lava tubes som ’strange tunnels’.
IMG_5052

IMG_5052


IMG_2155

IMG_2155


IMG_2154

IMG_2154


IMG_2158

IMG_2158


IMG_2159

IMG_2159

(hulerne bebos at micro bats :-))

Er man geologisk interesseret kan det varmt anbefales at tage med guiden Ross, han ved virkeligt meget, fortæller entusiastisk og kan svare på det meste. Er man ikke geologisk interesseret er turen stadig spændende og interessant. Jeg må med skam erkende at have glemt halvdelen af det Ross fortalte, også forskellen på magma og lava (samme fænomen men mener at magma er under jorden, lava er over jorden, altså efter udbrud). Hele området er åben savanneland – ikke som den afrikanske savanne, men den australske, hvor der er masser af spredte træer. Rundt omkring på savannen er der drysset med rødlige klipper, nogle steder spredt, andre steder samlet i små bakker – klipperne er faktisk størknet magma. Efter Undara-udbruddet var disse klipper begravet 2 km under jorden (derfor magma og ikke lava) – men ligger nu eksponeret. Hvorfor ? Jorden omkring er simpelthen eroderet bort.

Ross fortæller også at man med kontrolleret afbrænding, det de kalder cool fires, reducerer de store vidtrækkende bush brænde (hot fires). I maj måned i slutningen af efteråret, starten af vinteren brænder man afgrænsede områder af om dagen – de slukkes automatisk da der på denne årstid falder megen nattedug. Smart. Da vi efter et par dage kører videre ser vi faktisk flere steder hvor der er skovbrænde langs vejen, og folk der passer på dem. Selvom det nu er januar måned. Ross fortæller videre om nogle af de forskellige træ-arter der er på savannen – adskillige af dem har bark forneden som kun brænder meget langsomt, og enkelte arter som først blomstrer efter af have været udsat for brand. Det forklarer de mange sorte træstammer vi ser rundt omkring – der har tydeligvist været brand op i ca. 2 meters højde, men træerne vokser støt videre og trives fint trods omstændighederne.

Efter besøget i lava tubes er det rart at blive afkølet i poolen, selv moderen hopper i. Men der er sørme også varmt her uden i bushen.

IMG_5041

IMG_5041


Om aftenen er der camp fire. Ross er værten og har taget sin banjo med. Der bliver sunget Waltzing Mathilda, Botany Bay og andre ærke australske sange. Hyggeligt. Børnene inkl. vores er med til at fremføre den ene sang og bliver af Ross tildelt australsk statsborgerskab, vi er jo som Ross siger allerede sister-countries takket være Mary. Mere om Mary på et andet tidspunkt.
IMG_5044

IMG_5044


Eline finder en slange og det bliver hurtigt aftenens højdepunkt. Stor er den ikke, vel omkring 40 cm, en såkaldt crown snake, ret giftig og forholdsvis sjælden. Der findes ikke specificeret serum mod dens bid fordi den er sjælden, men heldigvis holder børnene behørigt afstand.

Posted by helleandpeter 23:15 Comments (0)

Kuranda i regnskoven

by skyrail and scenic railway

Vi skal til Kuranda, Quaint kalder guidebogen byen og det er den sørme da også. Men først et par ord om turen derhen. Vi bliver hentet på hotellet i bus og fragtet til en lille by udenfor Cairns for foden af bjergene. Herfra skal vi videre med skyrail. Det er fascinerende, Vi svæver lydløst over regnskoven som i en skilift, med panoramaudsigt 360 grader rundt og kan høre alle lydende derned fra, fuglekvidr, og især insekternes summen. Man var syv år om at bygge skyrail, for alle master er fløjet ind med helikopter for at minimere skade på regnskoven så meget som muligt. Undervejs er der stationer hvor man kan stige af og få sig en gåtur i regnskoven. Der er gode udsigtsplatforme og skiltning undervejs. Masser af sommerfugle, fluer og myg. Og vi ser et par hvide coockatoos flyve omkring. Selvom skyerne hænger lavt er der godt varmt, og udsigten fin. Vi ser også vandfald oppefra og scenic railway som vi skal køre med på tilbageturen.
IMG_1658

IMG_1658


IMG_1714

IMG_1714


IMG_1669

IMG_1669


IMG_1709

IMG_1709

Kuranda er quaint, og vi er ikke de eneste der har fået den geniale ide at besøge byen til trods for at det er lavsæson. Der er masser af markeder med art & craft og vi får købt et par gaver til dem derhjemme. Johannes vil gerne se venous zoo, med edderkopper, skorpioner og slanger så af sted med os. Børnene får lov at holde deres pyton, et stort øjeblik for de er meget begejstrede for at kende kongepytonen Yrsa, som vi stadig taler meget om.
IMG_1737

IMG_1737


IMG_1732

IMG_1732


IMG_5008

IMG_5008


IMG_5011

IMG_5011


IMG_5013

IMG_5013

Hjemturen foregår som sagt med scenic rail. Railwayen blev bygget i slutningen af 1800/starten af 1900, havde man selv værktøj kunne man få ansættelse og deltage i anlægningen af jernbanen. Det er gamle togvogne og farten bliver aldrig særligt høj, Heldigvis for der er fantastisk udsigt at nyde og nogle af broerne virker lidt spinkle. Der er vandfald undervejs, masser af regnskov og de to timers togkørsel går faktisk ret hurtigt. En dejlig dag på landet.
IMG_1752

IMG_1752


IMG_1764

IMG_1764


IMG_1742

IMG_1742


IMG_1777

IMG_1777


IMG_1812

IMG_1812


IMG_1840

IMG_1840


IMG_1851

IMG_1851

Posted by helleandpeter 23:13 Comments (0)

Troperne

Fra Red centre går turen videre med Qantas til Cairns. En hyggelig tur med kun tolv passagerer, så der er plads at brede sig på. Vel ankommet til Cairns er varmen det første vi bemærker. Der var varmt ved Uluru, en tør varme og 37 grader, så vi var glade for skyggen ved poolen. I Cairns er der nok næsten lige så varmt, men fugtigt. Vi er kommet til troperne. Vi tjekker ind på hotellet som hurtigt bliver familiens favoritsted efter hotellet i Beijing. Intet slår jo Kina ! Peter er glad for der er TV og der bliver nærmest set Australian Open 24/7. Eline er glad for der er badekar, og moderen er glad for at ligge i en ordentlig seng igen og at have eget badeværelse som IKKE skal deles med andre. Vi udskyder at hente campervanen en ekstra dag, for der er også lige en dagstur vi bare må på, og det ser ud til at holde tørvejr (det er jo regntid).

Posted by helleandpeter 21:14 Comments (0)

The red centre

Helt ude i outbacken

Og så blev det rigtigt varmt igen. Efter næsten tre uger i campervan var det næsten forløsende at skulle pakke alt sammen (og da vi ikke har købt noget særligt, hvorfor kan alt så ikke længere være i taskerne ???), og sætte sig i Qantasflyet til Uluru. Jeg kan se at vi ikke har været alt for konsekvente med at få oploadet vores oplevelser systematisk og kontinuerligt. Så fortsættet herfra må være at blive bedre - både til at få fortalt historierne, og fortalt dem i den rigtige rækkefølge. Så her er et løfte om snarlige beretninger om livet som moderne nomade i camper van, lidt om South Australia/Adelaide, om Victoria/Melbourne, og om NSW.

Her kommer det røde indslag: På Helles liste over verdens must-see seværdigheder har Uluru (Ayers Rock for de uindviede :-)) stået siden rigtigt længe. Så en Australienstur UDEN en tur til den røde klippe er en umulighed, og grunden til at vi nu har sagt farvel til Britz Explorer for denne gang og sat kursen mod Northern Territories og the outback. Efter 3,5 timers flyvetur er Johannes den første i familien der øjne klippen, som selv fra oven er ganske imponerende. Vores lejede bil står klar og efter at have tjekket ind på campground, provianteret og trippet lidt omkring ved poolen og supermarkedet mm er jeg endelig mentalt klar til at tage på udflugt. Lufthavnen og Ayers Rock Resort er eneste civilisation i miles omkreds, begge er anlagt for at servicere vi turister.

Uluru er så stor at den synes helt tæt på men vi må alligevel køre 10 km til indgangen til Uluru-Kata Tjuta nationalpark -og herfra er der overraskende nok yderligere 15km hen til klippen. Vi får et tre-dages pass til nationalparken og kan komme og gå (eller køre) som vi ønsker inden for åbningstiden. Hvis man fortsætter af vejen ender man i Western Australia - men der kræves en helt speciel tilladelse for at køre ad den vej.
IMG_1531

IMG_1531


IMG_1504

IMG_1504


IMG_1545

IMG_1545

I parken er der udsigtspunkter beregnet til sunrise og udsigtspunkter beregnet til sunset - nogle dedikeret til turistbusser og andre til personbiler/camper vans. Det er muligt at køre hele vejen rundt - og at gå hele vejen rundt om klippen, en tur på ca 10 km. Det er faktisk også muligt at bestige dele af klippen men det er ildeset hos aboriginies'ne for hvem hele området er meget sacred så det frarådes. Hele området blev i 1985 tilbageført til Anangufolket, de oprindelige landowners, og straks indgik man en 99 årig lease tilbage til den australske stat, så det er dem der har ansvaret for nationalparken. På vores vej rundt i Australien er der faktisk kun få steder (eller vi kommer de helt forkerte steder) hvor man direkte bliver introduceret til Aboriginies, deres natur, kultur og historie. Vores guidebog nævner næsten men ikke helt en passant at dette eller hint område traditionelt har været beboet af det og det aboriginiesfolk, men ellers syner de ikke af specielt meget i dagliglivet. Men her ved Ayers Rock er der et fint kulturcenter (med foto-forbud), med flotte gengivelser på væg og lærred om denne eller hin beretning, eller dream story.

Og ja, det er et stort øjeblik at være så tæt på den røde klippe. Den fremstår fin, majestætisk, og rød. Stejle sider, og hellig i særdeleshed for Anangu-folket. Det er ikke kun klippen, men også hele stemningen, luften, lydene, lugten. Og ak og ve den stakkel der trodsigt vover sig til at hjembringe sten eller jord fra Uluru. I kulturcentret er der en 'sorrow book' - hvor tidligere besøgende fra hele verden undskyldende og dybt beklagende returnerer småsten mm som de i deres uvidenhed eller arrogance har fjernet fra det hellige område. Det medfører nemlig ulykke for gerningsmanden (og denne ulykke kan antage en hvilken som helst form og ske hvornår som helst eller flere årtier senere) - sorrowbogen er et vidnedsbryd herpå.

Både solopgang og solnedgang er noget helt helt særligt ved Uluru. Vi indtager vores ventepladser (tidspunkter for begge begivenheder oplyses alle gæster ved tjekning) til en solnedgangsoplevelse, og selvom solen aldrig når under skydækket er vi ikke i tvivl om at dette er et helt særligt øjeblik.
udsigt

udsigt


den røde farve kan vist godt anes trods at det er overskyet

den røde farve kan vist godt anes trods at det er overskyet


Klippen er rød - men det er jorden sørme også. Der er en særlig balance med den grønne vegetation og den røde bund. Og det er overalt.

Dagen efter tager vi til the Olgas, Kata Tjuta, samme røde farve, men mere kuplede formationer. Her er der vandrestier for alle niveauer, så vi traver afsted. Der er ikke så mange skyer idag og mange af stierne lukker når temperaturen når 36 grader eller senest kl 11 am.

Vi ser kameler undervejs - af den vilde slags vel at mærke.
vilde kameler

vilde kameler


græssende kameler

græssende kameler


kamel

kamel


Der er såmænd også kamelture ud i outbacken for de eventyrlystne men jeg er løbet ind i en chest infection af en slags og får hosteanfald i tide og utide. Så et par panodiler og under lagenet for mit vedkommende. Peter og børnene søger til poolen, tror jeg.

Da vi planlagde Australiensturen ville vi være sikre på at se outbacken sådan lidt mere end blot Uluru. Så vi kører 300 km nordpå til Kings Canyon og bor på resortet, Det er vi stort set de eneste der gør. Så vi har det for os selv. Her er meget stille. Til gengæld er der her mange flere dingoer og vilde hunde som johannes især er opsat på at opleve. Man skal ikke komme for tæt på, og man skal ikke flagrer med armene, bliver vi advaret om på diverse skilte. Og man skal råbe på hjælp. Til trods for Johannes' indsats (natlige toiletbesøg, tidligt op, letten på gardiner osv, er Peter den eneste der på sin morgenløbetur ud i det øde landskab (men dog på asfalteret vej) spotter et par stykker.

Det bliver til et par småture ved canyonen (det er hvad moderen lige kan klare i disse dage hvor en feber også har sneget sig ind), men her er dejligt, meget øde og ikke mange options. Måltider er helt basale med brød og evt en tomat, og uden at vi er klar over det møder vi en 'berømt' person (vi ser ham på nationalt tv fire dage senere da vi er ankommet til Cairns), en rigtig cowboy med hat og denim, atv og hvide tænder. Det har han også på tv, han er tilsyneladende en rigtig hestevisker. Men nu er det jo sådan her i Australien at afstandene er store, også for en stationejer (farm/ranch), så når kvæget skal drives sammen er det afsted på atv'erne og helikopteren. Ingen station med respekt for sig selv kan i nutidens kvægdrift undvære en helikopter. Så dem er her mange af.

VI får en sidste overnatning tilbage ved Ayers Rock resortet hvor Eline får sig en ny veninde, Amanda fra Taastrup. Vi spiser aftensmad sammen begge familier, efter konceptet bbq your own - man udvælger sig noget kød i kødbaren, griller det og så er der frit tilbehør. Peter og Johannes prøver grillet krokodille på spyd, grillet kænguru også på spyd og grillet emu-pølse. Moderen er ikke på toppen men klarer lidt vandmelon. Vi har mødt enkelte danskere undervejs, men det er første gang at børnene har fundet nogen at lege med som de også kan tale med, hvilket gælder dem alle fire, så de er svære at skille ad igen. Børnene arrangerer at de skal spise morgenmad sammen, inden det igen er pool-tid, og tid til at tage i lufthavnen, for vores vedkommende videre til Cairns og tre uger med camper van langs østkysten. En dejlig afslutning på nogle dejlige dage i det røde centrum.

Posted by helleandpeter 04:42 Comments (0)

Great Ocean Road

i 43 grader

Victoria-staten byder på mange forskelligheder. Vi holder os til kystområdet, for vi har en tidsfrist der skal overholdes. D. 12. januar skal camper vanen afleveres i Sydney og vi flyver til Ayers Rock. Så bushen og bjergene inde i staten fravælges til fordel for kysten og en af de kyststrækninger jeg har glædet mig utroligt meget til. Og, jeg må sige at det levede fuldt op til forventningerne. Klippeformationer som jeg aldrig har oplevet dem før. Garneret med 43 grader og en varm vind der fik huden til koge. For hver bugtning af bjergvejen var der endnu en bedårende og bjergtagende (undskyld!) udsigt, turkisblåt vand, en surf der vil noget (ikke mange badestrande her) og de flotteste klippeformationer med navne som ’De tolv Apostle’, ’London Bridge’, ’Triumfbuen’ osv. Se her:

IMG_1287

IMG_1287


IMG_1283

IMG_1283


IMG_1278

IMG_1278


IMG_1263

IMG_1263


IMG_1257

IMG_1257


IMG_1255

IMG_1255


IMG_1247

IMG_1247


IMG_1251

IMG_1251

og efter special request fra Niels:
IMG_4921

IMG_4921

Posted by helleandpeter 01:36 Comments (0)

Wildlife

Når man nu sådan begiver sig ud på eventyr er der forskellige forventninger og forhåbninger man gør sig på forhånd. Fx har vi i familien forskellige ønsker til hvilke vilde dyr vi får af se. Johannes håber på at se slanger – i går var vi i en nationalpark hvor der på skilte blev advaret om især to giftige slanger copperhead og tiger snakes. Dem stødte vi ikke på. Til gengæld fik vi en dejlig treetop walk (børnene er ikke gamle nok til at vi kunne prøve zip liners).
IMG_4927

IMG_4927


IMG_1295

IMG_1295


IMG_1301

IMG_1301

Peter vil gerne se kænguruer, gerne nogen der hopper over vejen lige foran os, men i god nok afstand til at de kommer sikkert over. Det har vi til gode. Til gengæld har vi set adskillige roadkills. Eline vil gerne se koalaer og platypusser; koalaerne klappede vi i en dyrepark og platypusserne har vi også til gode.
Men vi har været på en helt fantastisk sæltur (seals by sea) hvor vi både så australian fur seals og new zealand fur seals på meget tæt hold. Nogle var legesyge omkring både – andre var kække og skulle vise kunster, andre igen kunne jo passende udfordre ham konkurrenten nu der ligefrem var publikum på. De to arter blander sig ikke med hinanden men kan godt leve i relativ nærhed af hinanden så de faktisk jager samme steder (op til 100 km fra deres tilholdssted) – men deler hverken solklipper, huler eller mager. Det var en stor oplevelse som børnene stadig taler meget om. Her er et par billeder.
IMG_1166

IMG_1166


IMG_1192

IMG_1192


IMG_1204

IMG_1204


IMG_1207

IMG_1207

Jeg er til det hele, slangerne på rigtig god afstand dog, og slet ikke på hotelværelset. Emuerne har vi flere gange oplevet springe over vejen foran vores campervan, det var lidt stort og man føler sig lidt privilegeret at opleve naturen så tæt på.
IMG_1092

IMG_1092


IMG_1093

IMG_1093


IMG_1095

IMG_1095


IMG_1104

IMG_1104

Og i træet bag vores campervan i denne holiday park bor der et par possummer som jeg skal prøve at få billeder af snart. Der skal nok held til, for de kommer først frem når det bliver mørkt ...

Her lige et par wildlife opdateringer:
Det lykkedes at forevige en possum – og et par pelikaner er det også blevet til.
IMG_1388

IMG_1388


IMG_1416

IMG_1416

Pingvinparade
Vi var til penguin parade den anden aften - mod indløsning af billet finder man sig en siddeplads på stranden inden for en indhegning og så venter man ellers på at solens sidste stråler forsvinder, og dermed forhåbenligt også rovfuglene, for først herefter tør de små - bittesmå - de allermindste der findes - pingviner i små flokke betræde stranden og søge hjem til deres huler/reder og unger. Små var de, og enormt nuttede. Der følger ingen billeder for der var totalt fotograferingsforbud ! Heldigvis fandt vi plads i første række og kunne følge med i det hele. Det var en tand for kommercielt for de voksne, men alligevel en fantastisk oplevelse. På parkeringspladsen efter seancen fik vi tjekket godt efter under camperen at der ikke gemte sig en lille pingvin eller to. Det var der heldigvis ikke, til gengæld var der adskillige af de små fyre der havde samlet sig ved rundkørslen som for at sige farvel og tak for besøget da vi kørte derfra.
IMG_4955

IMG_4955

Dusk and dawn
Her til morgen var vi meget tidligt oppe – vi ville forsøge at se kænguruer, der er mest aktive og kommer frem fra skovens gemmer ved solopgang og solnedgang. Det lykkedes også – men man skal godt nok være hurtig på aftrækkeren hvis man skal nå at ’fange’ dem på film. Med en enkelt undtagelse – ham der hoppede foran bilen – øjnede vi dem faktisk først når de stak i hop væk fra os, så godt falder de i med omgivelserne.
IMG_1449

IMG_1449


IMG_1442

IMG_1442


IMG_1444

IMG_1444


IMG_1443

IMG_1443

Hr Suresen
Men det største wildlife-øjeblik indtil videre var nok denne varan-agtige øgle. Den havde med en ådsels fine næse sporet sig frem til et roadkill og var nok så negativ over at blive forstyrret i sit festmåltid. Sur så han ud – men det er måske hans naturlige udseende at se sur ud ?
Så sur at han gemte sig bag træet, og så var det kodak-moment ligesom overstået. Vi skulle i hvert fald ikke tættere på.
IMG_1396

IMG_1396


IMG_1397

IMG_1397


IMG_1399

IMG_1399


IMG_1404

IMG_1404


IMG_1406

IMG_1406

Posted by helleandpeter 03:20 Comments (3)

Sydney - 19-25. december

- bring out the sunscreen !

Så nåede vi endelig til Australien. Fin flyvetur med Air China og alle Peters bekymringer blev gjort til skamme. Dog, der var ikke styr på vores sædereservation … øv, og maden var ikke noget at skrive hjem om, men nu er risvandgrød heller ikke lige min livret.

Sydney, New South Wales staten, har budt på ca 20 grader og skyer de første par dage. Pyt med det, vi har travet og set, beskuet, besigtiget og følt os som rigtige turister. Havnerundfart, Operahus, traveture, Botanisk have (aj, ikke flere blomster mor !! hov se ! der er flagermus !!, og det var der, en hel del og rimeligt store),
IMG_0482

IMG_0482


IMG_0483

IMG_0483


IMG_0508

IMG_0508


IMG_0518

IMG_0518

vi har klappet koalaer (som ikke er bjørne),
IMG_0556

IMG_0556


IMG_0560

IMG_0560


set hajer, håndfodret kænguruer (teknisk set var det jo nok wallabier, kænguruer er jo meget større),
IMG_0537

IMG_0537


IMG_0562

IMG_0562


IMG_0565

IMG_0565

været en tur i regnskoven, kørt på verdens stejleste togbane med en hældning på 52 grader (så er rutschebanen i Bonbonland det rene barnemad) og besigtiget de blå bjerge vest for Sydney. Det er eucalytustræer der afgiver en fin olieagtig tåge og som bevirker at luften ovenover får et blåligt skær.
IMG_0644

IMG_0644


IMG_0647

IMG_0647


IMG_0654

IMG_0654


IMG_0649

IMG_0649

Eline syntes godt om historien om de tre søstre. De tre søstre blev kærester med tre brødre fra en anden stamme. Det var slet ikke i orden mente deres far, troldmanden. Han forstenede derfor de tre søstre medens han drog i krig mod den anden stamme. Desværre faldt han i krigen og kunne ikke hæve forsteningen som planlagt efter krigen var overstået. Så søstrene står stadig forstenede til tid og evighed, og er smukke at beskue.
IMG_0625

IMG_0625


IMG_0636

IMG_0636


IMG_0639

IMG_0639

Fredag gik turen så med færge til Manly. En del af stranden på havnesiden (Manly ligger mellem Sydney Harbour og Stillehavet) var indhegnet – det er her man bader, der er garanteret haj-sikkert. Johannes var henne ved den anden del af stranden, HVIS det nu var muligt at spotte en haj i vandet. Sandet var det flotteste guldfarvede blød sand – og ligeså flot var det på stillehavs-siden. Vi har startet en sand-indsamling – en lille bøtte sand fra de fine strande vi besøger, så får vi se hvor længe vi orker at slæbe rundt på det ! Der var kæmpebølger og masser af surfere – og badning kun tilladt på en begrænset det af stranden på grund af understrøm. Det afholdt ikke de to fra at kaste sig i bølgerne, jo større jo bedre. Ingen indhegning her, men måske hajer ikke bryder sig om bølger?
IMG_0824

IMG_0824


IMG_0828

IMG_0828


IMG_0841

IMG_0841


IMG_0842

IMG_0842


MVI_0834

MVI_0834

Juleaftensdag var vi også på stranden, som børnene var blevet lovet. Det blev Bondi Beach, og også her en fantastisk surf, der var godt med bølger, masser af surfbrædder, fuld skrue på solen og fantastisk sand. Pizza og lasagne til aftensmad inden vi tog tilbage til hotellet. Et hjørne af lobbyen blev inddraget, og så var det frem med guf og julegaverne. Børnene fik hver et digitalkamera - som de blev meget glade for og i dag har de klipset løs af alt og alle. Gulvtæpper, flysæder, politibiler og ikke mindst hinanden !

Idag d. 25. december fløj vi til Adelaide i Southern Australia staten, og i morgen kan vi hente vores camper van. Det glæder børnene sig meget til, at komme på camping. Tror det er det de mest har set frem til, næsten. Udover Kina, hajer, kænguruer, snorkling, stranden, Fiji og vulkaner på Hawaii. Adelaide er en hyggelig by, meget forskellig fra Sydney som virkelig er en metropol. Adelaide bringer associationer om New Orleans og sydstaterne. Billeder følger senere.

Posted by helleandpeter 01:44 Comments (1)

(Entries 41 - 50 of 52) « Page 1 2 3 4 [5] 6 »