A Travellerspoint blog

En tur med Bornholmerbåden

Vejret er meget omskifteligt og alle kiwier vi taler med beretter at denne sommer har haft det mest kedelige sommervejr man kan forestille sig. Hvis vi ikke allerede havde haft nogle dejlige varme uger i Australien og fået en god kulør som nu blot skal vedligeholdes, og hvis vi ikke som danskere desværre er alt for vante med kedeligt sommervejr, ville vi nok have været mere berørt af vejret end vi er. Men når det er sagt er der ualmindeligt dårlig plads i sådan en camper van når regnen står ned i stride strømme flere dage i træk. Så skal der ske noget helt helt andet. Så man kan sige at det i sidste ende er vejret der slutter vores rejse på sydøen – vi kunne have brugt et par dage mere uden at det ville have influeret på de planlagte oplevelser på nordøen, men i håb om tørrere vejr booker vi plads på færgen over strædet.

Den populære Interislander færge har problemer med sit bookingssystem og tager ikke imod flere reservationer før fem dage senere …. Den mindre populære rute Bluebridge som mest er beregnet til lastbiler, har plads allerede dagen efter. Så vi kører om bord og kan konstatere at mange andre har opgivet og booket med BB i stedet for. Der er kun en enkelt lastbil ombord, resten er personbiler og camper vans.

Og så er det næsten som at komme hjem – det er en tidligere bornholmerfærge der nu sejler rutefart mellem nord og sydøen! Skiltningen er på dansk og børnene må da lige en tur om Bistro Bornholm ! Det stormer og regner, men til trods herfor er den en flot tur ud igennem skærgården inden vi kommer til åbent hav. Strædet mellem nord og syd er kendt som et meget turbulent hav og jeg skal love for at der er bølgegang der vil noget. Så er 3,5 timer rimeligt lang tid !

På nordøen ankommer vi til Wellington, der meget belejligt er anlagt oven på en faultline – og med tilnavnet Windy. Yep. Vi dropper et museumsbesøg og søger ind i landet i håb om at finde læ (det rusker uhyggeligt meget i sådan en camper van).

Posted by helleandpeter 12:00 Comments (0)

Abel Tasman

Vores rejse på sydøen nærmer sig sin afslutning – men først skal vi til Abel Tasman national park. Den gode mand Abel satte allerede i 1642 sine nederlandske fødder på sydøens grund – her ved Golden Bay området. Desværre misforstod hollænderne Maoriernes velkomst, så de skyndte sig hurtigt af sted igen. Men Abel har lagt navn til mangt og meget – blandt andet denne nationalpark, og Abel Tasman Coastal Track, som er den mest vandrede track i hele NZ. Abel opdagede også Tasmanien, og the Tasman Sea refererer indirekte til Abel. Yderligere opdagede han adskillige af Fijis øer.
IMG_3950

IMG_3950


IMG_3954

IMG_3954


IMG_3988

IMG_3988


IMG_3997

IMG_3997


IMG_3999

IMG_3999


Fra Maharau tager vi water taxi op langs kysten. Undervejs ser vi sæler og smuk natur. Vi står af i Torrents Bay og foran os er der ifølge de lokale 2,5 times tramping til Bark Bay hvor vi bliver hentet senere. Og hvilken tur. Her er den flotteste udsigt over smukkke bugte med turkisblågrønt vand – lige til at hoppe i. Turen går op og ned ad stejle bjergsider og minsandten om vi ikke også skal over en swingbridge. Jeg har næsten vænnet mig til dem.
IMG_4027

IMG_4027


IMG_4049

IMG_4049


IMG_4051

IMG_4051


Strækningen er populær og vi møder mange vandrere undervejs. Hatten af for alle dem der kommer med fuld oppakning, vi er på lite udgaven og har kun vand, frokost og kamera med. 6,5 km og 1 time og 52 minutter senere når vi frem til Bark Bay, to stolte børn der glade og fro hopper i vandet. Vi har ikke badetøj med, men det afskrækker ikke vores to vandhunde. Der er meget stor forskel på flod og ebbe – og derfor er der i bugten ikke fast forankringsplads. Water taxi sejler så langt ind til stranden som den kan – og så sopper man resten af vejen. Tilbage i Maharau er tidevandet så langt ude at bådene hentes med traktor, se her: (billeder kommer senere)

Posted by helleandpeter 11:58 Comments (0)

NZ Great Ocean Road & Buller Gorge

Australien har sin Great Ocean Road, New Zealand har også sin. Den følger vestkysten fra Greymouth op til Westport. Her er ubeskrivelig smukt og vild kystlinie, og er af Lonely Planet kåret som en af de 10 bedste road trips. I verden, vel at mærke. Hvilken anerkendelse. Vi er jo nogen som sværger til LP !

Langs turen kommer vi forbi en forholdsvis ny nationalpark, Paparoa National Park. Her findes bla. Punakaiki Pancake Rocks der i tidernes morgen er dannet af limestone. Der er fine forklaringer undervejs på hvordan og hvorledes.
IMG_3861

IMG_3861


IMG_3870

IMG_3870


IMG_3874

IMG_3874



Efter Westport fortsætter vi videre ind i landet – igennem Buller Gorge. Vi har ikke forventet os noget, eller været opmærksomme på at denne del af turen er gennem storslået natur. Vi følger floden gennem kløften og der er det ene pittoreske moment efter det andet rundt om hvert sving. Stopper og strækker ben ved Buller Gorge Swingbridge så børnene mener vi skal prøve. Hm. Der er laaaaaangt ned, der må max være fem personer på broen ad gangen, men der er en fantastisk udsigt, og hvis man tager en god indånding klarer man sig også over på den anden side. Herovre er der masser af vandremuligheder – vi vælger den rute der går lige forbi White Creek faultline, epicentret for et jordskælv i 1929. Ligegyldigt hvor mange bevæger sig hen bliver man mindet om den til tider meget dramatiske hverdag med jordskælv og vulkanudbrud som kiwierne lever med.

Posted by helleandpeter 11:58 Comments (0)

Fox og Franz Josef

Fox og Franz er nogle berejste herrer. Med tiden er de skrumpet godt ind, vokset sig store og der er fare for at de med tiden svinder helt ind. Fox er den mindste – og er svundet godt ind siden 1750, mens Franz vokser ca. 1 meter dagligt. Men berømte er de begge, hvilket er en kombination af flere ting.

Det første er at de findes så tæt på havet. Det ses ikke mange andre steder i verden. Det næste er at de findes lige op ad regnskoven – hvor mange andre steder sker det lige ??? Begge er udløbere fra Mt Tasman i Aoraki/Mt Cook National Park, og det er interessant også at se disse to (Mt Cook og Mt Tasman) fra vestsiden. Det er en af New Zealands mange attraktioner, den vilde utæmmede alsidige natur som lurer om hvert hjørne.
IMG_5252

IMG_5252


IMG_5263

IMG_5263

Posted by helleandpeter 11:56 Comments (0)

Queenstown til Wanaka via Crown Range Rd

Den eneste vej ud af Glenorchy er gennem Queenstown. Vi udforsker byen lidt inden vi kører videre til Arrowhead. En quaint village kalder guidebogen byen, men den er for quaint til os, så efter et kortere ophold fortsætter vi mod Wanaka. Vi ta’r bjergruten via Crown Range Rd, som heldigvis er åben. Hvilken udsigt vi beriges med. Det kan ikke beskrives, det skal opleves. Sådan er det generelt med alle de forskellige smukke steder vi ser, selvom vi forsøger at indfange magien på billeder kan det altid kun blive et fragment af virkeligheden, af stemningen, af oplevelsen. Man fortaber sig helt og er hundrede procent i øjeblikket.

På sydøen møder vi ofte de samme personer igen og igen. Der er de fem ældre tyske ægtepar der i kæmpe camper vans følges ad (de kører i hver sin camper van, ikke noget med at dele, og når de kommer til en ny campingplads er der logistiske udfordringer for de skal jo helst holde lige ved siden af hinanden), og overalt hvor vi kommer er der 10 camper vans pr personbil. Det er ikke mange lokale man træffer på. Til gengæld er der heller ikke så mange veje og ruter at vælge imellem og alle skal vi mere eller mindre se / opleve de samme attraktioner. For at komme fra øst til vest (eller fra vest til øst) er der fx tre muligheder – man kan køre nordom langs nordkysten ved Nelson, man kan krydse Arthur’s Pass midt på øen eller Haast Pass hvis man kommer sydfra. Så det gør vi. Turen går langs Lake Hawea, endnu en pittoresk tur, og pludselig er vi i regnskov igen med buldrende vandfald og insekternes intense summen. Før vi får set os om er vi kommet til vestkysten, endnu et stykke tyndtbefolket område, med udsigt til the Tasman Sea, nu fra den anden side !

Posted by helleandpeter 11:55 Comments (0)

Glenorchy

Ride of the Rings

Alle snakker om Queenstown. Det er her bungyjump først blev ’opfundet’. Og er man til adreanlinaktiviteter, så er Queenstown stedet. Det vrimler med rygsæksrejsende, udstyrsbutikker, souvenirbutikker osv. Vi kommer sydfra, og har kørt med udsigt over Lake Wakatipu til den ene side, og the Remarkables på den anden. Endnu engang postkortmotiver, som man på sydøen finder rundt om ethvert hjørne.
IMG_3582

IMG_3582


IMG_3590

IMG_3590


IMG_3592

IMG_3592


IMG_3597

IMG_3597


IMG_3601

IMG_3601


IMG_3609

IMG_3609


IMG_3611

IMG_3611


IMG_3616

IMG_3616


IMG_3619

IMG_3619


Solen skinner fra en blå himmel, vandet har den flotte blågrønne farve der er helt dragende, og vi er ikke helt klar til de menneskemængder Queenstown byder på, så vi fortsætter langs søen, ikke helt til børnenes tilfredshed, de har øjnet McD og legepladser. Men her er der ingen kære mor, og da vi en times tid senere når vores destination og enden af vejen er alt tilgivet og børnene klar til nye eventyr. Her er også en strand der skal udforskes og træning der skal passes (til når de skal i krig mod orker eller lignende).
IMG_3626

IMG_3626


IMG_3632

IMG_3632


IMG_3636

IMG_3636


Campingpladsen er den mest basale vi hidtil har set, og byen byder ikke på meget forretningsmæssigt. Men vi er her også for naturens skyld ! Og her er bjergtagende smukt. Faktisk ligger Paradise blot mindre end 20 km oppe af uasfalteret vej. Så bliver det ikke bedre.

Her i Glenorchy er der natur som alle kan værdsætte, og det opleves da bedst fra hesteryg. Så familien Gyldenkål booker sig ind på tur til ikke mindst Elines store glæde. Vi er ca. 12 på tur med to meget erfarne guides, heldigvis for de fleste af os har ikke megen erfaring. Til trods herfor udstyres jeg med en nysgerrig ældre herre (de er alle geldings, altså vallakker) som skal styres med hård hånd, Red, hedder han. Peter får en frederlig fyr ved navn Randell, Elines hedder Dooby og er lidt af en fræksak, og Johannes skal selvfølgelig ride på Elvis. Elvis og Red er lidt specielle. Mere om dem.

Turen vi har booket os ind på kaldes Ride of the Rings, og starter i Paradise som er et uhyggeligt populært locationsted for filmproducere. Undervejs får vi rig information om forskellige locations især for LOTR, men også Narnia, Willow og Wolverine har haft locations lige her hvor vi rider. Det er sjovt at parre udsigten med forskellige scener fra diverse film, blandt andet rider vi lige durk gennem Isengard og forbi hvor Boromir mister livet, men den storslåede natur gør i sig selv hele turen til en fantastisk oplevelse. Efter et par fantastiske timer er vi en anelse stivbenene men helt høje af oplevelser, og klar på endnu en ridetur. Så meget at Johannes helt klart gerne vil gå til ridning når vi kommer hjem, og forældrene overvejer stærkt det samme ☺
Elvis og Red ? De har selvfølgelig været med i nogle af de vigtigste kampscener i LOTR.
IMG_5215

IMG_5215


IMG_5218

IMG_5218


IMG_5220

IMG_5220


IMG_5221

IMG_5221


IMG_5226

IMG_5226


IMG_5235

IMG_5235


IMG_5238

IMG_5238


IMG_5239

IMG_5239


IMG_5240

IMG_5240


DSP3F1200A

DSP3F1200A

DSP3F12009

DSP3F12009


Tilbage på campingpladsen viser vores naboer sig at være fra Maui, og vi får et par insider tips til do’s og don’t’s når vi engang når dertil !

Posted by helleandpeter 22:17 Archived in New Zealand Tagged the of ride rings Comments (0)

Te Anau & Milford Sound

- og en tur i Shadowland

Næste morgen er det af sted af den sidste strækning af Southern Scenic Route. Vi ankommer til den lille by Te Anau (udtales Tiana) ved søen Lake Te Anau (udtales Te A-na-u). Børnene finder et godt klatretræ ved bredden af søen, og nogle gode sværd (grene) og så er der ellers god gang i legen og kampen mod orkerne. De voksne nyder den helt igennem afslappede atmosfære og den bjergtagende udsigt. Vi booker udflugt til næste dag og vælger den dovne udgave – hvor vi ikke selv skal køre !
IMG_3436

IMG_3436


IMG_3433

IMG_3433


Bruce henter os kl 8 morgen, og vi sætter os godt til rette og hilser på de andre. Johannes starter som co-driver. De er gode til at skiftes om at sidde foran hvor udsigten jo bare er lige lidt bedre. Bruce underholder på sin tørre facon godt garneret med sort humor. Selvom dagen starter med overskyet klarer det op hen ad dagen, håber vi. Snart kommer vi til Fiordland National Park, det mindst beboede område i NZ. Det er faktisk her de fleste jordskælv forekommer, men fordi der er så tyndt befolket, går det for det meste upåagtet hen. Vi stopper et par steder undervejs og ser flotte udsigter – og lige før den berømte tunnel, Homer tunnel, som gør at biler nu kan komme frem til Milford Sound. Også her er der sneklædte bjergtoppe omkring os, smukt. Tunnelen er ensporet så der er lysregulering, og mens vi afventer vores tur er der en kea der får set sig sur på en Kea Camper.
IMG_3441

IMG_3441


IMG_3455

IMG_3455


En kea er en new zealandsk papegøje, brun, med rødorange underside. Videre igennem tunnelen kommer vi til en helt anden verden – der er regnskov på begge sider, men den er tættere og frodigere her på den anden side, tegn på at der er mere nedbør. Og minsandten om solen ikke skinner, fra en høj næsten klar himmel.

Så er der kun kort tur ned ad bjerget til kajen, hvor vi skal med The Lady of The Sound katamaranen på fjordsejlads. Og hvilken tur. Majestætiske bjerge med Mitre Peak som den naturligste midtpunkt. Vi ser masser af vandfald – nogle er permanente, andre afhænger af nedbør/tø, sæler, og flotte flotte bjerge. Undervejs ser vi adskillige faultlines, altså steder hvor terrænet har delt sig i forskellige niveauer efter jordskælv. Virkelig imponerende natur, og en flot tur. Vi slutter af med et besøg i et undervandsobservatorium man har bygget i fjorden, hvor der er ca 100 meter dybt – men så langt når observatoriet ikke ned, det er blot 20 meter nede. Her trænger tilstrækkeligt med dagslys ned til at man kan følge fisk og koraller. I det hele taget er vandet meget klart, alle de søer vi har været forbi har haft det mest utroligt klare vand, og ligeså her i fjorden.
IMG_3482

IMG_3482


IMG_3486

IMG_3486


IMG_3487

IMG_3487


IMG_3488

IMG_3488


IMG_3489

IMG_3489


IMG_3494

IMG_3494


IMG_3500

IMG_3500


Vel ankommet tilbage til Te Anau bliver vi anbefalet en tur i den lokale biograf. Som vi skal opdage er der stor interesse blandt turister i at se det hele fra foroven – så overalt har man mulighed for at få sig en flyvetur i propelfly eller helikopter. En af de lokale helikoperpiloter har filmet det storslåede landskab på alle årstider ved at montere kamera på sin helikopter – og med hjælp fra professionelle cinematografer og lydfolk fået stykket en flot film sammen. Der er ingen tale blot billeder og musik fra lokale musikere. Så byggede han samtidigt biografen så han kunne vise sin film. Godt gået. Filmen er et mesterstykke og ren terapi for sjælen, øregangen og øjnene. Ata Whenua.

Posted by helleandpeter 22:10 Archived in New Zealand Tagged sound milford Comments (0)

Sydkysten af sydøen

så kan man stort set ikke komme sydligere :-)

Fra Dunedin følger vi South Scenic Route og oplever den flotte vilde natur på nært hold. Der er skjulte bugter, regnskov og dejligt solskin. Pludselig befinder vi os på det sydligste punkt på sydøen – mod vest er der 3500 km til Tasmanien, mod øst 9500 km til Chile. Der er langt til nærmeste naboer ….
Vi overnatter i Invercargill i hvad der må være verdens mindste campingplads. Men os har de da plads til.
IMG_3392

IMG_3392


IMG_3395

IMG_3395


IMG_3396

IMG_3396


IMG_3402

IMG_3402

Posted by helleandpeter 22:08 Comments (0)

Tilbage på østkysten

Dunedin / Otago Peninsula / Taiaroa Head

Vi gør ophold i Oamaru tilbage på østkysten og ser blue penguins. En gemmer sig under gangbroen, men de fleste ligger på deres reder. Af hensyn til os turister har de lavet enkelte kighuller ned til rederne, så vi kan følge lidt med.

Herefter går turen videre til Dunedin hvor vi skal overnatte. Dunedin er en interessant by, grundlagt af skottere, med enormt stejle gader som er spændende for en autocamper, næsten for spændende.

Næste dag skal vi på eftermiddags/aftenstur. Vi bliver hentet af Warren, dagens guide, og en guldmine af informationer om Otago halvøen. Vi er her for at se fugle og havdyr.

Første stop er Royal Albatross Centre ved Taiaroa Head, spidsen halvøens østlige del. Her findes verdens eneste ’fastlands’koloni af Royal Albatrosser, der som voksne har et vingefang på over 3 meter, en længde fra næb til halefjer på 1,2 meter (det er ca. Elines højde) og en kropsvægt på 7-9 kilo. Den kan flyve op til 115 km/t – og lever ca. 40 år, enkelte bliver meget ældre. Imponerende at de overhovedet kan komme på vingerne!
IMG_3162

IMG_3162


IMG_3017

IMG_3017


IMG_3178

IMG_3178


IMG_3175

IMG_3175

Denne yderste spids på halvøen er meget vindomsust – og den eneste grund til at disse storslåede fugle har slået sig ned her – der kræves en god gang vind for at de kan lette/lande. Ungerne udruges i januar/februar efter ca 11 ugers rugetid som forældrene deles om. Æggene vejer 500 gr – og efter ca to uger vejer ungen allerede 1 kilo. Herefter går det stærkt – 4 uger: 2 kilo, 4 mdr: 9 kilo. Faktisk kan nogle af ungerne nå op på en vægt af 10-11 kilo hvorefter forældrene er nødt til at sætte ungen på diæt – den er simpelthen for tung til at kunne flyve. Først i september måned året efter er ungerne klar til at forlader forældrene. Albatrosser vælger mager for livet – og når de har valgt sig en mage bruger de det første års tid på at lærer hinanden at kender før de kaster sig ud i forældreskabet. Herefter vil de normalt lægge æg hvert andet år. Kolonien har en bestand af ca. 150 fugle – men kun halvdelen er der ad gangen da de lever størstedelen af deres liv på vandet og kun søger til lands for at bygge rede. Vi er helt høj af at opleve disse fantastiske fugle så tæt på – men må modvilligt drage ned fra toppen igen og fortsætte på vores birdlife-tur.
IMG_3020

IMG_3020


IMG_3060

IMG_3060


IMG_3092

IMG_3092


IMG_3122

IMG_3122

Og nu fortsætter turen til den anden side af halvøen, den der vender direkte mod havet – 9500 km borte mod øst ligger Chile… Her holder sæler, søløver og pingviner til. Vi ser New Zealand fur seals, gigantiske unge han-søløver som man skal holde sig på afstand af, da de ikke er bange for mennesker som fx sælerne er. Der er ca 190 søløver på halvøen, men kun ca. 25 hunner. Dem ser vi ikke for de holder sig langt fra hannerne der er så meget i overtal. Vi ser enkelte af de små blue penguins (men de er svære at se inde i deres huler), men aftenens højdepunkt er yellow-eyed penguins. De er sky af væsen og lever ikke i flokke, vender helst ryggen til hinanden så man kan foregive at være alene, og er ca. en halv meter høj. Det er ikke blot øjnene der er gule – de har også et gult bånd om hovedet. Selvom de er sky finder de sig i publikum – når de er i begrænsede mængder og i øvrigt holder sig på afstand. Så det gør vi. Der finder 23 forskellige slags pingviner – men kun fem arter lever på isen, resten på landjorden. Igen en helt fantastisk tur – ikke kun wildlife mæssigt, men også naturmæssigt. Her er et par billeder:
IMG_3180

IMG_3180


IMG_3185

IMG_3185


IMG_3188

IMG_3188


IMG_3195

IMG_3195


IMG_3198

IMG_3198


IMG_3204

IMG_3204


IMG_3210

IMG_3210


IMG_3217

IMG_3217


IMG_3247

IMG_3247


IMG_3249

IMG_3249


IMG_3255_2

IMG_3255_2


IMG_3273_2

IMG_3273_2


IMG_3280

IMG_3280


IMG_3282

IMG_3282


IMG_3283

IMG_3283


IMG_3291

IMG_3291


IMG_3336

IMG_3336


IMG_3343

IMG_3343


IMG_3346

IMG_3346


IMG_3351

IMG_3351

Posted by helleandpeter 22:01 Comments (0)

Starmania og vanished world

Efter Mt Cook overnattede vi i Twizel, hvor en af kampscenerne i LOTR udspillede sig. Næste dag kører vi tilbage østpå. Vi stopper og ser Maori klippemalerier et par steder undervejs, et lille museum med fossiler fra blandt andet forhistoriske hajtandede delfiner mm, Vanished World Center. I det område vi kører igennem er der fundet mange fossiler fra præ-historisk tid. Lille men spændende sted.
IMG_2960

IMG_2960


IMG_2961

IMG_2961


IMG_2963

IMG_2963

Turen går også forbi Elephant Rocks, nogle bizarre klippeformationer som var Aslans lejr i Narnia. Narnia er tilfældigvis en af de få film vi har med til børnenes underholdning, når køreturen synes for lang, og det er sjovt efterfølgende at høre børnene komme med kommentarer om, at dér har jeg været osv.
IMG_2972

IMG_2972

Posted by helleandpeter 21:59 Comments (0)

(Entries 21 - 30 of 52) « Page 1 2 [3] 4 5 6 »