A Travellerspoint blog

Octopus resort

Waya Island, Yasawas

Selvom det er kedeligt at sige farvel, og selvom børnene har tigget og bedt om at vi kunne blive nogle flere dage, venter der nye oplevelser forude, Vi sejles ud til Yasawa Flyer, stiger om bord og finder os en plads i solen så udsigten og vejret bedst kan nydes. Der er så usigeligt smukt at man aldrig ønsker at skulle forlade dette paradisiske sted, hvor man også opdager at man hverken har brug for tv, internet eller mobiltelefon. Børnenes Nintendo har heller ikke set dagens lys siden engang i camper vanen tilbage i New Zealand og der har hverken været forespørgsler på FRIV eller Y8.

Efter et par timer med katamaranen er vi nået til Waya island, den største ø i Yasawa øgruppen. Resortene ligger på vestsiden af øen, og landsbyerne ligger på østsiden. Octopus ressort er noget af en upgrade fra Safe Landing, hvilket er tydeligt fra vi ankommer.

Der er modtagelse på stranden med sang og dans, og der er velkomstdrinks til alle. Vi har en garden bure så vi har ikke udsigt til stranden men til frodig vegetation. Vores bure i bygge i traditionel fijiansk byggestil, med tørrede palmeblade, højt til loftet og flot og dekorativ snøre. Vi har eget badeværelse – med bruser under åben himmel. Så afhængig af tidspunkt bader vi med udsigt til grønne trætoppe og blå himmel, eller nattehimmel fyldt med funklende stjerner. Paradis.
IMG_5387

IMG_5387


IMG_5391

IMG_5391


Her er pool og dækstole, bar der er åben 24 timer, restaurant med børneudvalg, og diverse spændende aktiviteter. Første aften er der international crab race, næste aften er der volleyballkamp, Fiji mod resten af verden osv. Vi falder i snak med en fransk familie der rejser rundt i 9 måneder, pigen er 9 og drenge er 14, og alle taler forbavsende godt engelsk. De har som os rejst i Australien og New Zealand, og vi falder rigtigt godt i snak, Ved aftensmaden sætter vi os også sammen, vi er de eneste med børn, resten er enten yngre par, yngre kvinder, eller ældre par.

Der er sikkert mange der har svært ved at forstå at vi faktisk har ret travlt her på vores rundrejse, og at det derfor kan være svært at få opdateret dagbogen/bloggen eller svaret på emails. Men her er en typisk dag i Fiji:

7.00: morgenyoga på stranden
7.30 morgendukkert
8.00-9.00 morgenmad buffet style
9.00 morgenbad under åben himmel
9.30-12.00 lektier med børnene, afbrudt af tid i poolen for at køle af og svømmetræning // eller besøg i fijiansk landsby med børnehave og crafts marked
12.30 frokost fiji style ved poolen sammen med den franske familie
13.30 work on that tan ! og pooltid med børnene
15.00 – 17.00 jewelley making fiji style sammen med børnene // eller fijian cookery lesson med børnene
IMG_5426

IMG_5426

17.00 en times massage – ved havet med solens beroligende flimmer, havets brusen og duften af kokosnød
18.00 – 19.00 lidt mingling/chitchat/smalltalk ved poolen og ellers solnedgang på stranden
IMG_5422

IMG_5422


19.00 bad under åben himmel
19.30 aftensmad på stranden under åben himmel med den franske familie
20.30 aftenaktivitet fx crab racing eller volleyballkamp

Så det er en travl dag og der er ikke meget tid til også at finde computeren frem og komme i gang med skriveriet ☺

På Octopus forfiner vi afslapperiet. Her er også interessante aktiviteter. Børnene og jeg prøver kræfter med at kreere halskæder og armbånd af skaller, vi introduceres til fijiansk kogekunst og prøvesmager med glæde resultatet, og tillader os den luksus at få endnu en gang massage. Vi besøger også landsbyen som er en god vandretur op på den anden side af højdedraget og øen. Her holder kvinderne crafts marked for vores skyld, og børnene i børnehaven optræder med sange.
IMG_5458

IMG_5458


IMG_5476

IMG_5476


IMG_5477

IMG_5477


IMG_5513

IMG_5513


De er kære, og synes det er spændende at få besøg og at optræde. Det er tydeligt at der er bedre vilkår i denne landsby, her er bla. solfangere, og børnehaven har både møbler, bøger og legetøj, og der ligger adskillige både for anker ved stranden. Ved måltiderne spiser vi sammen med den franske familie, som vi har mere og mere til fælles med.

En aften booker vi bordet ved strandkanten og indtager det mest fantastiske måltid under åben himmel, i det bedste selskab og med havets brusen som akkompagnement. Helt paradisisk.
IMG_5436

IMG_5436


Og så går Elines store drøm i opfyldelse. Hun møder selveste Justin Bieber, a.k.a. Adrian. Der er en vis lighed, men vi får ham dog ikke til at synge Baby Baby ☺
IMG_5544

IMG_5544

Efter tre dages er det tid at sige farvel og drage videre til næste ø og ressort. Det er svært at skulle drage videre efter tre så perfekte dage, men vi udveksler adresser og gode ønsker med vores nye venner og lover at ses igen.

Posted by helleandpeter 15:26

Email this entryFacebookStumbleUpon

Table of contents

Be the first to comment on this entry.

Comments on this blog entry are now closed to non-Travellerspoint members. You can still leave a comment if you are a member of Travellerspoint.

Enter your Travellerspoint login details below

( What's this? )

If you aren't a member of Travellerspoint yet, you can join for free.

Join Travellerspoint